Vedtægt for Københavns Universitet

I medfør af § 13, stk. 1, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024 som ændret ved § 1 i lov nr. 1697 af 30. december 2024, fastsættes:

Kapitel 1
§ 1. Københavns Universitet er en statsfinansieret selvejende institution inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af uddannelses- og forskningsministeren.

§ 2. Københavns Universitet har hjemsted og værneting i København.

§ 3. Universitetets formål er at drive grundforskning og anden forskning samt at give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder. Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse, foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater.

Stk. 2. Universitetet skal værne om sin forskningsfrihed og den enkelte forskers forskningsfrihed samt sikre højeste niveau af videnskabelig standard og etik.

Stk. 3. Universitetet skal leve i vekselvirkning med det øvrige samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater samt videnformidling skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling. Universitetet skal tilskynde medarbejderne til at medvirke til at deltage i den offentlige debat.

Stk. 4. Universitetet kan med grundlag i sin forskning udføre myndighedsbetjening efter aftale med den pågældende ressortminister.

§ 4. Københavns Universitets forelæsninger og mundtlige eksaminer er offentlige med de begrænsninger, der fastsættes af universitetet.

§ 5. Københavns Universitet organiseres som et flerfakultært universitet.

Kapitel 2. Bestyrelsen

§ 6. Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet og har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse af universitetet.

Stk. 2. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetet driver forskning og giver forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder m.v., jf. § 3.

§ 7. Bestyrelsen har 11 medlemmer: 6 eksterne medlemmer, 2 medlemmer, der vælges af og blandt universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, 1 medlem, der vælges af og blandt det teknisk-administrative personale, og 2 medlemmer, der vælges af og blandt universitetets studerende.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have erfaring og indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, videnformidling, videnudveksling og universitetets opgaveområder, jf. § 3, med henblik på at kunne varetage den overordnede og strategiske ledelse af universitetet, jf. § 6.

Stk. 3. Repræsentanterne for de ansatte skal have Københavns Universitet som hovedarbejdsplads, forstået således at størstedelen af deres arbejdstid ligger i regi af universitetet.

§ 8. Bestyrelsens eksterne medlemmer udpeges i kraft af deres kompetencer og ikke som repræsentanter for bestemte interesser, organisationer eller sektorer. De eksterne medlemmers kompetencer skal tilsammen afspejle universitetets opgaver, jf. § 3. De eksterne medlemmer skal tilsammen have indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. De eksterne medlemmer skal have en kandidatuddannelse eller en uddannelse på tilsvarende niveau, og mindst ét af de eksterne medlemmer skal have erfaring som anerkendt forsker.

Stk. 2. Bestyrelsesformanden skal have erfaring med strategisk ledelse af en stor virksomhed eller organisation og væsentlig indsigt i samfundsmæssige forhold.

Stk. 3. Bestyrelsens eksterne medlemmer må ikke være indskrevet som studerende ved Københavns Universitet, være ansat ved universitetet eller være censor ved universitetet.

§ 9. Udpegning af bestyrelsesformanden og de øvrige eksterne bestyrelsesmedlemmer foretages af udpegningsudvalget, jf. § 10 på baggrund af et åbent opslag.

Stk. 2. Udpegningsudvalget skal påse, at de eksterne medlemmer af bestyrelsen opfylder betingelserne i § 7, stk. 2, og § 8.

Stk. 3. Udpegningsudvalget skal ved udpegning af nye bestyrelsesmedlemmer tilstræbe, at den samlede bestyrelse har en ligelig sammensætning af kvinder og mænd i overensstemmelse med principperne i ligestillingsloven.

Stk. 4. Udpegningsudvalget udpeger bestyrelsesformanden til ministerens godkendelse.

§ 10. Universitetet nedsætter udpegningsudvalget, jf. universitetslovens § 12, stk. 4. Ved sammensætningen af udpegningsudvalget skal universitetet tilstræbe, at det samlede udvalg har en ligelig sammensætning af kvinder og mænd i overensstemmelse med principperne i ligestillingsloven.

Stk. 2. Udpegningsudvalget består af 9 medlemmer og sammensættes af følgende:

1. Bestyrelsesformanden, der er formand for udpegningsudvalget,
2.  5 eksterne medlemmer, der af repræsentantskabet udpeges i deres personlige egenskab,
3. 1 medlem af bestyrelsen, som repræsenterer de ansatte, og som udpeges af medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen,
4. 1 medlem af bestyrelsen, som repræsenterer de studerende, og som udpeges af studenterrepræsentanterne i bestyrelsen, og
5. 1 eksternt medlem af bestyrelsen, som udpeges af de eksterne medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 3. De 5 eksterne medlemmer af udpegningsudvalget skal tilsammen afspejle universitetets brugere og aftagere og have indsigt i universitetets opgaver. Disse medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og må ikke være medlemmer af universitetets bestyrelse eller være ansat eller studerende på universitetet.

Stk. 4. Medlemmerne af udpegningsudvalget udpeges for en periode på 4 år, studenterrepræsentantens udpegningsperiode er dog 2 år. Medlemmerne af udpegningsudvalget kan sidde i udpegningsudvalget i maksimalt 8 år, studenterrepræsentanten dog maksimalt 4 år. De 5 eksterne medlemmer vil dog efter en sammenhængende periode på 8 år kunne udpeges på ny efter en karensperiode på minimum 1 år.

Stk. 5. Genudpegning af de 5 eksterne medlemmer foretages af repræsentantskabet, jf. § 20, stk. 2. Genudpegning af repræsentanten for de ansatte foretages af medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen, genudpegning af repræsentanten for de studerende foretages af studenterrepræsentanterne i bestyrelsen, og genudpegning af repræsentanten for de eksterne bestyrelsesmedlemmer foretages af de eksterne medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 6. Ved udpegning eller genudpegning af en bestyrelsesformand kan bestyrelsesformanden ikke være en del af udpegningsudvalget. Bestyrelsen udpeger i stedet et eksternt bestyrelsesmedlem som medlem af udpegningsudvalget. Udpegningsudvalget udpeger en ny formand blandt de 5 eksterne medlemmer af udpegningsudvalget, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 7. Udpegningsudvalget udarbejder kompetenceprofiler for de ledige eksterne bestyrelsesposter på baggrund af kriterierne nævnt i § 7, stk. 2, og §8, stk. 1 og 2, med henblik på offentlig annoncering efter nye eksternebestyrelsesmedlemmer.
§11. Bestyrelsesmedlemmernes udpegningsperiode er 4 år.Udpegningsperioden for bestyrelsens studentermedlemmer er dog 2 år.

Stk. 2. Bestyrelsens eksterne medlemmer kan genudpeges en eller flere gange, så længe den samlede udpegningsperiode ikke overstiger 8 år. Genudpegning foretages af udpegningsudvalget.

Stk. 3. For så vidt angår bestyrelsesformanden, forelægges genudpegningen til ministerens godkendelse.

Stk. 4. Beslutter udpegningsudvalget ikke at genudpege et medlem, igangsættes processen for indstilling og udpegning af et nyt eksternt bestyrelsesmedlem, jf. §§ 9-10.

Stk. 5. Bestyrelsens interne medlemmer kan sidde i bestyrelsen i maksimalt 8 år, de studerende dog maksimalt 4 år.

§12. Et bestyrelsesmedlem, som på grund af sygdom eller af andre grundeser sig ude af stand til at varetage hvervet som medlem af bestyrelsen, skaludtræde af bestyrelsen. For så vidt angår de eksterne bestyrelsesmedlemmer,foretager udpegningsudvalget udpegning af et nyt medlem i henhold til §§ 9-11. Udpegningsperioden for det nye eksterne medlem er 4 år. For så vidt angår de interne bestyrelsesmedlemmer, indtræder suppleanten i det udtrædende bestyrelsesmedlems plads for den resterende periode.

§ 13. Bestyrelsesformanden har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af bestyrelsens arbejde. Bestyrelsesformanden er på universitetets vegne ansvarlig for den strategiske dialog med ministeren.

Stk. 2. Bestyrelsesformanden sørger for den løbende kompetenceudvikling af bestyrelsens medlemmer.

Stk. 3. Bestyrelsen vælger en stedfortræder for bestyrelsesformanden blandt de eksterne medlemmer.

Stk. 4. Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen.

§ 14. Bestyrelsesmøderne er offentlige. Sager, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt i forvaltningen, alle personsager og sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, skal dog behandles for lukkede døre. Sager kan i øvrigt behandles for lukkede døre, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt.

Stk. 2. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal - under iagttagelse af gældende retsregler - gøres offentligt tilgængeligt.

Stk. 3. Sager, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt i forvaltningen, må ikke offentliggøres. Et dokument eller en oplysning, der er en del af en sag, der er undergivet tavshedspligt, skal dog gøres offentligt tilgængelig i overensstemmelse med stk. 1, såfremt dokumentet eller oplysningen ikke i sig selv er tavshedsbelagt.

Stk. 4. Personsager og sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, kan undtages fra kravet om, at bestyrelsens mødemateriale skal gøres offentligt tilgængeligt, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Et dokument eller en oplysning, der er en del af en sag, der er omfattet af 1. pkt., skal dog gøres offentligt tilgængelig i overensstemmelse med stk. 1, medmindre offentliggørelsen vil stride afgørende mod de forudsætninger, som en manglende offentliggørelse efter 1. pkt. tilsiger.

Stk. 5. Sager, herunder dokumenter og oplysninger til disse, der behandles for lukkede døre, jf. stk. 1, 3. pkt., kan undtages fra kravet om, at bestyrelsens mødemateriale skal gøres offentligt tilgængeligt, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes absolut nødvendigt.

§ 15. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetets forskning og uddannelser udvikles løbende.

§ 16. Bestyrelsen har bl.a. følgende opgaver:

1. Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler effektivt og til størst mulig gavn for samfundet.
2. Bestyrelsen godkender, efter indstilling fra rektor, universitetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse, og underskriver årsrapporten.
3. Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med ministeren.
4. Bestyrelsen kan delegere indgåelse af aftaler om myndighedsbetjening efter aftale med den pågældende ressortminister, jf. § 3, stk. 4, til rektor.
5. Bestyrelsen kan delegere indgåelse af aftaler om udbud af uddannelser med den pågældende ressortminister i henhold til regler fastsat af denne, jf. universitetslovens § 7, til rektor.
6. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for universitetets organisation.
7. Bestyrelsen sikrer, at der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejderne og studerende i væsentlige beslutninger.

Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om udførelse af sit hverv i en forretningsorden.

§ 17. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger, efter indstilling fra rektor, universitetets prorektor(er) og universitetsdirektør.

Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter rammerne for rektors daglige ledelse i en rektorinstruks.

§ 18. Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for universitetets virke, herunder forvaltningen af universitetets samlede ressourcer.

§ 19. Bestyrelsen kan tegne sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring.

Kapitel 3. Repræsentantskabet

§ 20. Repræsentantskabet inspirerer og styrker universitetets arbejde med at identificere og erkende problemstillinger, kommer med input til Københavns Universitets strategiske arbejde og bidrager med personlige erfaringer og ideer.

Stk. 2. Repræsentantskabet udpeger efter offentlig annoncering 5 eksterne medlemmer til udpegningsudvalget, jf. § 10, stk. 2. Repræsentantskabet kan genudpege disse medlemmer én gang for en ny fireårig periode, jf. § 10, stk. 4. Beslutter repræsentantskabet ikke at genudpege et medlem, igangsættes processen for udpegning af et nyt eksternt medlem til udpegningsudvalget, jf. 1. og 2. pkt.

Stk. 3. Repræsentantskabet udarbejder til rektors godkendelse en forretningsorden ud fra en standardforretningsorden.

§ 21. Repræsentantskabet består af 14 eksterne medlemmer fra fakulteternes aftagerpaneler, jf. kapitel 6: Et medlem fra henholdsvis Det Juridiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet samt tre medlemmer fra henholdsvis Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Humanistiske Fakultet.

Stk. 2. Rektor nedsætter repræsentantskabet efter indstilling fra dekanerne, jf. § 22, stk. 1, nr. 3.

§ 22. Repræsentantskabets medlemmer udpeges på følgende måde:

1. Hvert fakultets aftagerpaneler vælger hver især af sin midte en kandidat til repræsentantskabet, som indstilles til dekanen. Har et fakultet kun et aftagerpanel, vælger dette dog af sin midte to kandidater til repræsentantskabet, der indstilles til dekanen.
2.  Dekanen udvælger blandt kandidaterne nævnt i stk. 1, nr. 1, de kandidater, der indstilles til rektor. Dekanerne på Det Juridiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet indstiller hver 2 kandidater, mens dekanerne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Humanistiske Fakultet hver indstiller 6 kandidater.
3. Rektor udpeger blandt de af dekanerne indstillede kandidater nævnt i stk. 1, nr. 2, 14 medlemmer, jf. § 21, stk. 1.

Stk. 2. For hvert medlem af repræsentantskabet udpeger rektor en suppleant fra samme fakultet, som medlemmet er indstillet fra, jf. stk. 1, nr. 2. Rektor udpeger suppleanten blandt de kandidater, der ikke blev udpeget til repræsentantskabet, jf. stk. 1, nr. 2 og nr. 3.

§ 23. Repræsentantskabet vælger af sin midte en formand og en næstformand.

Stk. 2. Formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.

§ 24. Medlemmerne af repræsentantskabet udpeges for en periode på 4 år.

Stk. 2. Medlemmerne kan genudpeges én gang. Rektor kan foretage genudpegning. Beslutter rektor ikke at genudpege et medlem, igangsættes processen for indstilling og udpegning af et nyt medlem til repræsentantskabet, jf. §§ 21-22.

Stk. 3. Medlemmerne kan sidde i repræsentantskabet i maksimalt 8 år.

Kapitel 4. Ledelse

Rektor

§ 25. Rektor er universitetets daglige leder inden for de rammer, der fastlægges af universitetsloven og bestyrelsen. Den øvrige ledelse varetager sine opgaver efter bemyndigelse fra rektor.

§ 26. Rektor ansættes efter eksternt opslag i henhold til regler om stillingsopslag i staten. Ansættelse sker som udgangspunkt efter reglerne om åremålsansættelse.

Stk. 2. Rektor skal være anerkendt forsker inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i uddannelsessektoren. Rektor skal have erfaring med ledelse og organisering af forskningsmiljøer og skal have indsigt i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund.

Stk. 3. Ansættelsesproceduren skal sikre, at rektor har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. Med henblik herpå træffer bestyrelsen beslutning om besættelse af rektorstillingen.

Stk. 4. Ansættelsesproceduren kan gennemføres af den samlede bestyrelse, eller bestyrelsen kan af sin midte nedsætte et indstillingsudvalg, der udarbejder opslag, udvælger kandidater til samtale, gennemfører ansættelsessamtaler og fremlægger en begrundet prioritering for bestyrelsen.

Stk. 5. Et indstillingsudvalg skal bestå af formanden eller en af denne bemyndiget person som formand samt repræsentanter for de udefrakommende og de internt valgte medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 6. Ansættelsesbeslutningen træffes af bestyrelsen.

§ 27. Rektor tegner universitetet, dog ikke med hensyn til dispositioner over fast ejendom, og træffer afgørelse i alle sager, som i universitetsloven, vedtægterne eller rektorinstruksen ikke er henlagt til bestyrelsen, Akademisk Råd, studienævn eller ph.d.-udvalg.

Stk. 2. Rektor indstiller budgettet til bestyrelsen og underskriver årsrapporten.

Stk. 3. Rektor fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

Stk. 4. Rektor fastsætter nærmere retningslinjer for dokumentationssystemer for evalueringer og opføIgning heraf. Rektor fastlægger og delegerer ansvaret for studie- og erhvervsvejledning.

Stk. 5. Rektor eller en af rektor bemyndiget person skal godkende alle eksterne samarbejdsaftaler, der forpligter universitetet jf. dog § 16, stk. 1, nr. 4 og 5.

Stk. 6. Rektor udarbejder en standardforretningsorden til brug for Akademisk Råd, studienævn, ph.d.-udvalg og repræsentantskabet.

Stk. 7. Rektor nedsætter et praksisudvalg for at fremme god videnskabelig praksis ved universitetet og behandle spørgsmål herom. Rektor fastsætter nærmere regler om udvalget.

Stk. 8. Rektor ansætter og afskediger en studenterambassadør og fastsætter en forretningsorden for studenterambassadørens virke.

§ 28. Rektor ansætter og afskediger dekaner.

Stk. 2. Rektor udpeger en stedfortræder fra universitetets akademiske ledelse, som bemyndiges til at varetage rektors beføjelser i dennes fravær.

§ 29. Rektor delegerer, inden for rammerne i universitetsloven, opgaver til dekaner, institutledere og studieledere, hvor dette findes hensigtsmæssigt.

Prorektor(er)

§ 30. Prorektor(er) ansættes som udgangspunkt efter reglerne om åremålsansættelse.

Stk. 2. Prorektor skal være anerkendt forsker inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i universitets- og uddannelsessektoren.

§ 31. Prorektors arbejdsopgaver fastlægges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor.

§ 32. I forbindelse med ansættelse af prorektor(er) nedsætter rektor et indstillingsudvalg, idet det sikres, at der i rådgivningen inddrages repræsentanter for det videnskabelige og teknisk administrative personale og de studerende, som beskrevet i en ansættelsespolitik for ledere.

Universitetsdirektør

§ 33. Universitetsdirektørens arbejdsopgaver fastlægges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor.

Kapitel 5. Akademisk Råd

§ 34. Der oprettes et Akademisk Råd for hvert fakultet for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i akademiske forhold. Rektor nedsætter de akademiske råd efter indstilling fra dekanen om rådets størrelse og sammensætning.

§ 35. Akademisk Råd består af dekanen og mindst 6 repræsentanter valgt af henholdsvis de studerende og det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, i forholdet 1:2. Akademisk Råd vælger en formand blandt sine medlemmer.

Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte medlemmer, vælges af og blandt det teknisk-administrative personale to eller flere repræsentanter som deltager i møderne som observatører.

§ 36. Akademisk Råds opgaver følger af universitetslovens § 15, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Akademisk Råd skal udarbejde en forretningsorden ud fra standardforretningsordenen, jf. § 27, stk. 6.

Stk. 3. Akademisk Råd afgiver årligt en rapport om rådets virke til rektor.

Kapitel 6. Aftagerpaneler

§ 37. Der oprettes et eller flere aftagerpaneler af udefrakommende medlemmer for hvert fakultet. Rektor nedsætter aftagerpanelerne efter indstilling fra dekanen om panelernes størrelse og sammensætning.

Stk. 2. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til.

Stk. 3. Universitetet sikrer dialog mellem aftagerpanelet og universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrager aftagerpanelet ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Aftagerpanelet kan afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Aftagerpanelet skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som universitetet forelægger for aftagerpanelet.

Stk. 4. Hvert aftagerpanel skal af sin midte vælge en kandidat til repræsentantskabet, der indstilles til dekanen, jf. § 22, stk. 1, nr. 1.

Kapitel 7. Dekaner

§ 38. Dekanen ansættes som udgangspunkt efter reglerne om åremålsansættelse.

Stk. 2. Dekanen skal være anerkendt forsker og have erfaring med og indsigt i uddannelse, ledelse og et universitets samspil med det omgivende samfund.

§ 39. I forbindelse med ansættelse af dekanen nedsætter rektor et indstillingsudvalg, idet det sikres, at der i rådgivningen inddrages repræsentanter for det videnskabelige og teknisk administrative personale og de studerende på det pågældende fakultet som beskrevet i en ansættelsespolitik for ledere.

§ 40. Dekanen leder fakultetet efter rektors bemyndigelse, sikrer sammenhæng mellem forskning og uddannelse samt myndighedsbetjening, og har ansvar for kvaliteten af uddannelse, undervisning samt myndighedsbetjening og tværgående kvalitetsudvikling af fakultetets uddannelse og forskning samt myndighedsbetjening.

Stk. 2. Dekanen kan, efter aftale med rektor, ansætte og afskedige prodekaner, der varetager ledelsesopgaver efter dekanens nærmere bemyndigelse.

Stk. 3. Dekanen ansætter og afskediger institutledere.

Stk. 4. Dekanen nedsætter, efter indstilling fra Akademisk Råd, sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger på fakultetet.

Stk. 5. Dekanen ansætter videnskabelige medarbejdere efter retningslinjer fra rektor.

Stk. 6. Dekanen nedsætter efter delegation fra rektor studienævn og godkender formænd og næstformænd for studienævn.

Stk. 7. Dekanen udpeger og afsætter studieledere efter indstilling fra de studienævn, der er nedsat i henhold til § 53.

Stk. 8. Dekanen fastlægger studielederens ansvarsområder i relation til studienævnsstrukturen.

Stk. 9. Dekanen godkender efter delegation fra rektor studieordninger efter forslag fra studienævnet.

Stk. 10. Dekanen nedsætter ph.d.-udvalg. Dekanen udpeger formand og næstformand for ph.d.-udvalg efter indstilling fra ph.d.-udvalget.

Stk. 11. Dekanen udpeger og afsætter ph.d.-skolelederen.

Stk. 12. Dekanen skal med inddragelse af ph.d.-skolelederen igangsætte internationale evalueringer af ph.d.-skolen og føIge op på evalueringer, herunder internationale evalueringer.

Stk. 13. Dekanen udvælger i henhold til § 22, stk. 1, nr. 2, kandidater til repræsentantskabet, der indstilles til rektor.

Kapitel 8. Institutlederen

§ 41. Forskning og undervisning på Københavns Universitet foregår normalt ved institutter.

Stk. 2. Hvert institut ledes af en institutleder efter bemyndigelse fra rektor og dekanen.

Stk. 3. Ved fakulteter uden institutopdeling varetager dekanen institutlederens opgaver.

§ 42. Institutledere ansættes som udgangspunkt efter reglerne om åremålsansættelse.

Stk. 2. Institutlederen skal være anerkendt forsker og skal have ledelses- og undervisningserfaring.

§ 43. I forbindelse med ansættelse af institutlederen nedsætter dekanen et indstillingsudvalg, idet det sikres, at der i rådgivningen inddrages repræsentanter for det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende på det pågældende institut som beskrevet i en ansættelsespolitik for ledere.

§ 44. Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. lnstitutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. De videnskabelige medarbejdere har forskningsfrihed og forsker frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer i den tid, hvor de ikke er pålagt opgaver. Universitetets forskningsstrategiske rammer dækker hele universitetets profil. De videnskabelige medarbejdere må ikke over længere tid pålægges opgaver i hele deres arbejdstid, således at de reelt fratages deres forskningsfrihed.

§ 45. lnstitutlederen kan, efter aftale med dekanen, udpege og afsætte viceinstitutledere og forskningsledere, der varetager ledelsesopgaver efter institutlederens nærmere bemyndigelse.

§ 46. lnstitutlederen skal opbygge en organisation til at varetage instituttets samlede opgaver. lnstitutlederen skal sikre medbestemmelse til og medinddragelse af det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk administrative personale og de studerende om instituttets forhold vedr. uddannelse og forskning.

Stk. 2. lnstitutlederen indbyder mindst en gang årligt de ansatte og de studerende til et møde om instituttets forhold.

Kapitel 9. Studielederen

§ 47. Studielederen skal have Københavns Universitet som hovedarbejdsplads, forstået således at størstedelen af studielederens arbejdstid ligger i regi af universitetet.

Stk. 2. Rektor kan efter ansøgning fra et fakultet i særlige tilfælde fravige stk. 1.

§ 48. Studielederens opgaver fremgår af universitetslovens § 18, stk. 5.

§ 49. Studielederen varetager sine opgaver efter bemyndigelse fra dekanen.

Kapitel 10. Ph.d.-skolelederen

§ 50. Der oprettes én ph.d.-skole ved hvert fakultet til varetagelse af ph.d.-uddannelsen.

§ 51. Hver ph.d.-skole ledes af en ph.d.-skoleleder efter bemyndigelse fra dekanen.

Stk. 2. Ph.d.-skolelederen skal være anerkendt forsker og have erfaring med og indsigt i ph.d.-uddannelse.

Stk. 3. I forbindelse med udpegningen af ph.d.-skolelederen nedsætter dekanen et indstillingsudvalg, idet det sikres, at der i rådgivningen inddrages repræsentanter for det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de ph.d.-studerende på fakultetet som beskrevet i en ansættelsespolitik for ledere.

Stk. 4. Ph.d.-skolelederen skal have Københavns Universitet som hovedarbejdsplads, forstået således at størstedelen af skolelederens arbejdstid ligger i regi af universitetet.

§ 52. Ph.d.-skolelederen udpeger ph.d.-vejledere i henhold til regler fastsat af rektor, godkender ph.d.-studerende efter indstilling fra repræsentanter for det videnskabelige personale i ph.d.-udvalget, forestår med inddragelse af ph.d.-udvalget planlægning af skolens uddannelse, herunder internationale ophold, forestår med inddragelse af ph.d.-udvalget løbende evalueringer af skolens aktiviteter og indstiller til dekanen om opfølgning på disse evalueringer.

Kapitel 11. Studienævn

§ 53. Dekanen nedsætter studienævn for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning. Studienævnene nedsættes i overensstemmelse med en studienævnsstruktur, der er godkendt af rektor. Der kan nedsættes studienævn for en enkelt uddannelse, studienævn for dele af en uddannelse og studienævn fælles for flere uddannelser.

Stk. 2. For uddannelsen Master of Public Health kan rektor beslutte, at der i stedet for et uddannelsesudvalg nedsættes studienævn i henhold til stk.1.

§ 54. Dekanen fastsætter antallet af medlemmer i de enkelte studienævn, dog mindst 4 og højst 10 medlemmer. I særlige tilfælde kan dekanen dog fastsætte et højere antal af medlemmer i studienævnet. Hvert studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende. Sammensætningen af studienævnet skal så vidt muligt afspejle de uddannelser, studienævnet dækker.

§ 55. Studienævnets opgaver følger af universitetslovens § 18, stk. 4.

Stk. 2. Studienævnet skal udarbejde en forretningsorden ud fra standardforretningsordenen, jf. § 27, stk. 6.

§ 56. Studienævnet vælger af sin midte blandt det videnskabelige personale en formand og blandt de studerende en næstformand. En studieleder, der ikke er formand for studienævnet eller medlem af studienævnet, deltager i studienævnets møder som observatør.

Kapitel 12. Ph.d.-udvalg

§ 57. Dekanen nedsætter et ph.d.-udvalg for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes indflydelse på ph.d.-uddannelsen. Dekanen fastsætter antallet af medlemmer i det enkelte ph.d.-udvalg, dog mindst 4 og højst 10 medlemmer. I særlige tilfælde kan dekanen dog fastsætte et højere antal af medlemmer i ph.d.-udvalget. Hvert ph.d.-udvalg består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de ph.d.-studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de ph.d.-studerende.

Stk. 2. Ph.d.-udvalget indstiller en formand blandt ph.d.-udvalgets videnskabelige personale og næstformand blandt ph.d.-udvalgets studerende til dekanen.

§ 58. Ph.d.-udvalgets opgaver følger af universitetslovens § 16 b, stk. 2.

§ 59. Ph.d.-udvalget skal udarbejde en forretningsorden ud fra standardforretningsordenen, jf. § 27, stk. 6.

Kapitel 13. Valg

§ 60. Rektor udarbejder en valgstatut med regler om udøvelse af valgret og om afholdelse af valg til bestyrelsen og de øvrige i vedtægten fastsatte råd, nævn og udvalg. Bestemmelser om suppleanter og valg heraf fastsættes i valgstatutten, jf. dog § 13, stk. 3. Valgstatutten godkendes af bestyrelsen.

Kapitel 14. Eksterne samarbejder, integrering af eksterne enheder og særlige enheder inden for universitetet

§ 61. Rektor kan, efter bemyndigelse fra bestyrelsen, indgå samarbejde med enheder uden for universitetet og forberede aftaler om integrering af eksterne enheder på universitetet
.
§ 62. Bestyrelsen fastsætter den nærmere regulering af:

samarbejder eller sammenlægninger, som er etableret med ministeriets godkendelse, jf. universitetsloven § 31, og
enheder under universitetet som med ministeriets godkendelse styres efter regler, som afviger fra universitetslovens bestemmelser.

§ 63. Nordisk Institut for Asien Studier - forkortet NIAS - er den 1. januar 2005 integreret som et fagligt selvstændigt, nordisk forskningsinstitut under Københavns Universitet.

Stk. 2. NIAS reguleres af en selvstændig vedtægt. Vedtægten skal godkendes af Københavns Universitets bestyrelse.

Stk. 3. Den overordnede ledelse af NIAS, herunder fastlæggelse af overordnede retningslinjer, godkendelse af budget og regnskab, godkendelse af samarbejder og kontrakter mv. samt indstilling af bedømmelsesudvalg, varetages af NIAS' bestyrelse.
Stk. 4. Den daglige ledelse af NIAS varetages af en direktør, som ansættes af rektor efter indstilling fra NIAS' bestyrelse.

Kapitel 15. Økonomi og regnskab

§ 64. Universitetet er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v.

Stk. 2. Årsrapport og regnskab opstilles efter regler, der fastsættes af ministeren.

§ 65. Universitetets årsrapport revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.<

Stk. 2. Universitetets bestyrelse antager en statsautoriseret revisor som intern revisor (institutionsrevisor) til varetagelse af de opgaver m.v., som er aftalt mellem uddannelses- og forskningsministeren og rigsrevisor i henhold til § 9, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012 om revision en af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven) og universitetslovens § 28, stk. 3.

§ 66. Universitetets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrapport, der omfatter resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og af rektor.

§ 67. Universitetet kan anvende én eller flere forvaltningsafdelinger ved anbringelse af universitetets likvide midler. De likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med reglerne herfor, jf. § 21, stk. 4, i universitetsloven. Bestyrelsen godkender universitetets overordnede rammer for, hvordan universitetets likvide midler skal investeres efter disse regler.

Kapitel 16. Vedtægtsændring

§ 68. Københavns Universitets bestyrelse udarbejder universitetets vedtægt og ændringer heri, som godkendes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1118 af 28. oktober 2024 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og om regulering af klageadgang.

Kapitel 17. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 69. Vedtægten træder i kraft den 1. juli 2026.