Vedtægt – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Bestyrelse > Vedtægt

Vedtægt for Københavns Universitet

I medfør af § 13, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om

universiteter (universitetsloven) fastsættes:

Kapitel 1.

§ 1. Københavns Universitet er en statsfinansieret selvejende institution inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

§ 2. Københavns Universitet har hjemsted og værneting i København.

§ 3. Universitetets formål er at drive grundforskning og anden forskning samt at give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder. Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse, foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater.

Stk. 2. Universitetet skal værne om sin forskningsfrihed og den enkelte forskers forskningsfrihed samt sikre højeste niveau af videnskabelig standard og etik.

Stk. 3. Universitetet skal leve i vekselvirkning med det øvrige samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater samt videnformidling skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling. Universitetet skal tilskynde medarbejderne til at medvirke til at deltage i den offentlige debat.

Stk. 4. Universitetet kan med grundlag i sin forskning udføre myndighedsbetjening efter aftale med den pågældende ressortminister.

§ 4. Københavns Universitets forelæsninger og mundtlige eksaminer er offentlige med de begrænsninger, der fastsættes af universitetet.

§ 5. Københavns Universitet organiseres som et flerfakultært universitet.

Kapitel 2. Bestyrelsen

§ 6. Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet.

§ 7. Bestyrelsen har 11 medlemmer: 6 udefrakommende medlemmer, 2 medlemmer, der vælges af og blandt universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, 1 medlem, der vælges af og blandt det teknisk-administrative personale, og 2 medlemmer, der vælges af og blandt universitetets studerende.

Stk. 2 Bestyrelsens sammensætning skal afspejle universitetets samlede opgaver. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme universitetets strategiske virke med deres erfaringer og indsigt i uddannelse,forskning, videnformidling, videnudveksling og myndighedsbetjening, jf. vedtægtens § 3, stk. 4.

Stk. 3. De udefrakommende bestyrelsesmedlemmer skal træde ud af bestyrelsen senest ved udgangen af det år, hvori de fylder 70.

§ 8. De udefrakommende medlemmer udpeges af bestyrelsen på baggrund af deres kvalifikationer og ikke som repræsentanter for bestemte interesser, organisationer eller sektorer. De udefrakommende medlemmer skal desuden have erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.

Stk. 2. Udefrakommende medlemmer må ikke være indskrevet som studerende ved Københavns Universitet eller være ansat ved universitetet.

§ 9. Udpegning af de udefrakommende bestyrelsesmedlemmer foretages af bestyrelsen på baggrund af en begrundet indstilling fra et indstillingsudvalg.

Stk. 2. Indstillingsudvalget består af bestyrelsesformanden eller en af denne bemyndiget person som formand og af én repræsentant for de videnskabelige medarbejdere, én repræsentant for det teknisk-administrative personale, én repræsentant for de studerende, én repræsentant for ledelsen samt to eksterne repræsentanter fra universitetets aftagere.

Stk. 3. Repræsentanten for det videnskabelige personale udpeges af universitetets akademiske råd. Repræsentanten for det teknisk-administrative personale udpeges af medarbejderrepræsentanterne i Hovedsamarbejds¬udvalget. Repræsentanten for de studerende udpeges af den eller de organisationer, der har repræsentanter valgt til bestyrelsen. Repræsentanten for ledelsen udpeges af dekankredsen. De to eksterne repræsentanter udpeges af bestyrelsen. Ud over bestyrelsesformanden eller en af denne bemyndiget person, jf. stk. 2, kan medlemmer af bestyrelsen ikke indgå i indstillingsudvalget.

Stk. 4. Indstillingsudvalget foretager sin begrundede indstilling på baggrund af en af bestyrelsen fastsat proces- og profilbeskrivelse. Indstillingsudvalget indhenter forslag til udefrakommende medlemmer fra universitetet, bestyrelsen, aftagerpaneler og indstillingsudvalget.

§ 10. Repræsentanterne for de ansatte skal have Københavns Universitet som hovedarbejdsplads, forstået således at størstedelen af deres arbejdstid ligger i regi af universitetet.

§ 11. Bestyrelsesmedlemmers funktionsperiode er 4 år. Funktionsperioden for bestyrelsens studentermedlemmer er dog 2 år.

Stk. 2. De udefrakommende medlemmer kan genudpeges én gang.

Stk. 3. De interne medlemmer kan sidde i bestyrelsen i maksimalt 8 år, de studerende dog maksimalt 4 år.

§ 12. Et bestyrelsesmedlem, som på grund af sygdom eller af andre grunde ser sig ude af stand til at varetage hvervet som medlem af bestyrelsen, skal udtræde af bestyrelsen. For så vidt angår de eksterne bestyrelsesmedlemmer sørger bestyrelsen i henhold til §§ 8 og 9 for, at bestyrelsespladsen genbesættes for 4 år eller for den resterende del af perioden. For så vidt angår de interne bestyrelsesmedlemmer indtræder suppleanten i det udtrædende bestyrelsesmedlems plads for den resterende periode.

§ 13. Bestyrelsen vælger en formand og en stedfortræder for denne blandt de udefrakommende medlemmer.

Stk. 2. Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen.

§ 14. Bestyrelsesmøderne er offentlige. Sager, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt i forvaltningen, alle personsager og sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, skal dog behandles for lukkede døre. Sager kan i øvrigt behandles for lukkede døre, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt.

Stk. 2. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal - under iagttagelse af gældende retsregler - gøres offentligt tilgængeligt.

Stk. 3. Sager, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt i forvaltningen, må ikke offentliggøres. Et dokument eller en oplysning, der er en del af en sag, der er undergivet tavshedspligt, skal dog gøres offentligt tilgængelig i overensstemmelse med stk. 1, såfremt dokumentet eller oplysningen ikke i sig selv er tavshedsbelagt.

Stk. 4. Personsager og sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, kan undtages fra kravet om, at bestyrelsens mødemateriale skal gøres offentligt tilgængeligt, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Et dokument eller en oplysning, der er en del af en sag, der er omfattet af 1. pkt., skal dog gøres offentligt tilgængelig i overensstemmelse med stk. 1, medmindre offentliggørelsen vil stride afgørende mod de forudsætninger, som en manglende offentliggørelse efter 1. pkt. tilsiger.

Stk. 5. Sager, herunder dokumenter og oplysninger til disse, der behandles for lukkede døre, jf. stk. 1, 3 pkt., kan undtages fra kravet om, at bestyrelsens mødemateriale skal gøres offentligt tilgængeligt, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes absolut nødvendigt.

§ 15. Bestyrelsen varetager på samfundets vegne universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.

§ 16. Bestyrelsen har bl.a. følgende opgaver:

  1. Bestyrelsen har ansvaret for forvaltningen af universitetets midler.
  2. Bestyrelsen godkender, efter indstilling fra rektor, universitetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse, og underskriver årsrapporten.
  3. Bestyrelsen indgår udviklingskontrakt med ministeren.
  4. Bestyrelsen kan delegere indgåelse af aftaler om myndighedsbetjening efter aftale med den pågældende ressortminister, jf. vedtægtens § 3, stk. 4, til rektor.
  5. Bestyrelsen kan delegere indgåelse af aftaler om udbud af uddannelser med den pågældende ressortminister i henhold til regler fastsat af denne, jf. universitetslovens § 7, til rektor.
  6. Bestyrelsen fastlægger retningslinjer for universitetets organisation.
  7. Bestyrelsen sikrer, at der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejderne og studerende i væsentlige beslutninger.
  8. Bestyrelsen ansætter en studenterambassadør og fastsætter en forretningsorden for studenterambassadørens virke.

Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om udførelse af sit hverv i en forretningsorden.

§ 17. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger, efter indstilling fra rektor, universitetets prorektor(er) og universitetsdirektør.

Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter rammerne for rektors daglige ledelse i en rektorinstruks.

§ 18. Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for universitetets virke, herunder forvaltningen af universitetets samlede ressourcer.

§ 19. Bestyrelsen kan tegne sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring.

Kapitel 3. Ledelse

Rektor

§ 20. Rektor er universitetets daglige leder inden for de rammer, der fastlægges af universitetsloven og bestyrelsen. Den øvrige ledelse varetager sine opgaver efter bemyndigelse fra rektor.

§ 21. Rektor ansættes efter eksternt opslag i henhold til regler om stillingsopslag i staten. Ansættelse sker som udgangspunkt efter reglerne om åremålsansættelse.

Stk. 2. Rektor skal være anerkendt forsker inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i uddannelsessektoren. Rektor skal have erfaring med ledelse og organisering af forskningsmiljøer og skal have indsigt i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund.

Stk. 3. Ansættelsesproceduren skal sikre, at rektor har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. Med henblik herpå træffer bestyrelsen beslutning om besættelse af rektorstillingen.

Stk. 4. Ansættelsesproceduren kan gennemføres af den samlede bestyrelse, eller bestyrelsen kan af sin midte nedsætte et indstillingsudvalg, der udarbejder opslag, udvælger kandidater til samtale, gennemfører ansættelsessamtaler og fremlægger en begrundet prioritering for bestyrelsen.

Stk. 5. Et indstillingsudvalg skal bestå af formanden eller en af denne bemyndiget person som formand samt repræsentanter for de udefrakommende og de internt valgte medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 6. Ansættelsesbeslutningen træffes af bestyrelsen.

§ 22. Rektor tegner universitetet, dog ikke med hensyn til dispositioner over fast ejendom, og træffer afgørelse i alle sager, som i universitetsloven, vedtægterne eller rektorinstruksen ikke er henlagt til bestyrelsen, Akademisk Råd, studienævn eller ph.d.-udvalg.

Stk. 2. Rektor indstiller budgettet til bestyrelsen og underskriver årsrapporten.

Stk. 3. Rektor fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

Stk. 4. Rektor fastsætter nærmere retningslinjer for dokumentationssystemer for evalueringer og opfølgning heraf. Rektor fastlægger og delegerer ansvaret for studie- og erhvervsvejledning.

Stk. 5. Rektor eller en af rektor bemyndiget person skal godkende alle eksterne samarbejdsaftaler, der forpligter universitetet jf. dog vedtægtens § 16, stk. 1, nr. 4 og 5.

Stk. 6. Rektor udarbejder en standardforretningsorden til brug for Akademisk Råd, studienævn, ph.d.-udvalg og institutråd.

Stk. 7. Rektor nedsætter et praksisudvalg for at fremme god videnskabelig praksis ved universitetet samt at skabe grundlag for rådgivning af rektor i sager herom. Rektor fastsætter nærmere regler om udvalget.

§ 23 Rektor ansætter og afskediger dekaner.

Stk. 2. Rektor udpeger en stedfortræder fra universitetets akademiske ledelse, som bemyndiges til at varetage rektors beføjelser i dennes fravær.

§ 24. Rektor delegerer, inden for rammerne i universitetsloven, opgaver til dekaner, institutledere og studieledere, hvor dette findes hensigtsmæssigt.

Prorektor(er)

§ 25. Prorektor(er) ansættes som udgangspunkt efter reglerne om åremålsansættelse.

Stk. 2. Prorektor skal være anerkendt forsker inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i universitets- og uddannelsessektoren.

§ 26. Prorektors arbejdsopgaver fastlægges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor.

§ 27. I forbindelse med ansættelse af prorektor(er) nedsætter rektor et indstillingsudvalg, idet det sikres, at der i rådgivningen inddrages repræsentanter for det videnskabelige og teknisk-administrative personale og de studerende, som beskrevet i en ansættelsespolitik for ledere.

Universitetsdirektør

§ 28. Universitetsdirektørens arbejdsopgaver fastlægges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor.

Kapitel 4. Akademisk Råd

§ 29. Der oprettes et Akademisk Råd for hvert fakultet for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i akademiske forhold. Rektor nedsætter de akademiske råd efter indstilling fra dekanen om rådets størrelse og sammensætning.

§ 30. Akademisk Råd består af dekanen og mindst 6 repræsentanter valgt af henholdsvis de studerende og det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, i forholdet 1:2. Akademisk Råd vælger en formand blandt sine medlemmer.

Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte medlemmer, vælges af og blandt det teknisk-administrative personale to eller flere repræsentanter som deltager i møderne som observatører.

§ 31. Akademisk Råds opgaver følger af universitetslovens § 15, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Akademisk Råd skal udarbejde en forretningsorden ud fra standardforretningsordenen, jf. § 22, stk. 6.

Stk. 3. Akademisk Råd afgiver årligt en rapport om rådets virke til rektor.

Kapitel 5. Aftagerpaneler

§ 32. Der oprettes et eller flere aftagerpaneler af udefrakommende medlemmer for hvert fakultet. Rektor nedsætter aftagerpanelerne efter indstilling fra dekanen om panelernes størrelse og sammensætning.

Stk. 2. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til.

Stk. 3. Universitetet sikrer dialog mellem aftagerpanelet og universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrager aftagerpanelet ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Aftagerpanelet kan afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Aftagerpanelet skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som universitetet forelægger for aftagerpanelet.

Kapitel 6. Dekaner

§ 33. Dekanen ansættes som udgangspunkt efter reglerne om åremålsansættelse.

Stk. 2. Dekanen skal være anerkendt forsker og have erfaring med og indsigt i uddannelse, ledelse og et universitets samspil med det omgivende samfund.

§ 34. I forbindelse med ansættelse af dekanen nedsætter rektor et indstillingsudvalg, idet det sikres, at der i rådgivningen inddrages repræsentanter for det videnskabelige og teknisk-administrative personale og de studerende på det pågældende fakultet som beskrevet i en ansættelsespolitik for ledere.

§ 35. Dekanen leder fakultetet efter rektors bemyndigelse, sikrer sammenhæng mellem forskning og uddannelse samt myndighedsbetjening, og har ansvar for kvaliteten af uddannelse, undervisning samt myndigheds¬betjening og tværgående kvalitetsudvikling af fakultetets uddannelse og forskning samt myndighedsbetjening.

Stk. 2. Dekanen kan, efter aftale med rektor, ansætte og afskedige prodekaner, der varetager ledelsesopgaver efter dekanens nærmere bemyndigelse.

Stk. 3. Dekanen ansætter og afskediger institutledere.

Stk. 4. Dekanen nedsætter, efter indstilling fra Akademisk Råd, sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger på fakultetet.

Stk. 5. Dekanen ansætter videnskabelige medarbejdere efter retningslinjer fra rektor.

Stk. 6. Dekanen nedsætter efter delegation fra rektor studienævn og godkender formænd og næstformænd for studienævn.

Stk. 7. Dekanen udpeger og afsætter studieledere efter indstilling fra de studienævn, der er nedsat i henhold til § 48.

Stk. 8. Dekanen fastlægger studielederens ansvarsområder i relation til studienævnsstrukturen.

Stk. 9. Dekanen godkender efter delegation fra rektor studieordninger efter forslag fra studienævnet.

Stk. 10. Dekanen nedsætter ph.d.-udvalg. Dekanen udpeger formand og næstformand for ph.d.-udvalg efter indstilling fra ph.d.-udvalget

Stk. 11. Dekanen udpeger og afsætter ph.d.-skolelederen.

Stk. 12. Dekanen skal med inddragelse af ph.d.-skolelederen igangsætte internationale evalueringer af ph.d.-skolen og følge op på evalueringer, herunder internationale evalueringer.

Kapitel 7. Institutlederen

§ 36. Forskning og undervisning på Københavns Universitet foregår normalt ved institutter.

Stk. 2. Hvert institut ledes af en institutleder efter bemyndigelse fra rektor og dekanen.

Stk. 3. Ved fakulteter uden institutopdeling varetager dekanen institutlederens opgaver.

§ 37. Institutledere ansættes som udgangspunkt efter reglerne om åremålsansættelse.

Stk. 2. Institutlederen skal være anerkendt forsker og skal have ledelses- og undervisningserfaring.

§ 38. I forbindelse med ansættelse af institutlederen nedsætter dekanen et indstillingsudvalg, idet det sikres, at der i rådgivningen inddrages repræsentanter for det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende på det pågældende institut som beskrevet i en ansættelsespolitik for ledere.

§ 39. Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. De videnskabelige medarbejdere har forskningsfrihed og forsker frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer i den tid, hvor de ikke er pålagt opgaver. Universitetets forskningsstrategiske rammer dækker hele universitetets profil. De videnskabelige medarbejdere må ikke over længere tid pålægges opgaver i hele deres arbejdstid, således at de reelt fratages deres forskningsfrihed.

§ 40. Institutlederen kan, efter aftale med dekanen, udpege og afsætte viceinstitutledere og forskningsledere, der varetager ledelsesopgaver efter institutlederens nærmere bemyndigelse.

§ 41. Institutlederen skal opbygge en organisation til at varetage instituttets samlede opgaver og nedsætter et institutråd for at sikre medbestemmelse til og medinddragelse af det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk administrative personale og de studerende om instituttets forhold vedr. uddannelse og forskning.

Stk. 2. Dekanen godkender institutrådets størrelse og sammensætning efter indstilling fra institutlederen. Sammensætningen skal sikre repræsentation af det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk administrative personale og de studerende.

Stk. 3. Institutrådet har institutlederen som formand og består derudover af 6 -12 repræsentanter valgt af henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende. I særlige tilfælde kan dekanen efter indstilling fra institutlederen dog fastsætte et højere antal af medlemmer i institutrådet.

Stk. 4. Institutrådet skal udarbejde en forretningsorden ud fra standardforretningsordenen, jf. § 22, stk. 6.

Stk. 5. Institutlederen indbyder mindst en gang årligt de ansatte og de studerende til et møde om instituttets forhold.

Kapitel 8. Studielederen

§ 42. Studielederen skal have Københavns Universitet som hovedarbejdsplads, forstået således at størstedelen af studielederens arbejdstid ligger i regi af universitetet.

§ 43. Studielederens opgaver fremgår af universitetslovens § 18, stk. 5.

§ 44. Studielederen varetager sine opgaver efter bemyndigelse fra dekanen.

Kapitel 9. Ph.d.-skolelederen

§ 45. Der oprettes én ph.d.-skole ved hvert fakultet til varetagelse af ph.d.-uddannelsen.

§ 46. Hver ph.d.-skole ledes af én ph.d.-skoleleder efter bemyndigelse fra dekanen.

Stk. 2. Ph.d.-skolelederen skal være anerkendt forsker og have erfaring med og indsigt i ph.d.-uddannelse.

Stk. 3. I forbindelse med udpegningen af ph.d.-skolelederen nedsætter dekanen et indstillingsudvalg, idet det sikres, at der i rådgivningen inddrages repræsentanter for det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de ph.d.-studerende på fakultetet som beskrevet i en ansættelsespolitik for ledere.

Stk. 4. Ph.d.-skolelederen skal have Københavns Universitet som hovedarbejdsplads, forstået således at størstedelen af skolelederens arbejdstid ligger i regi af universitetet.

§ 47. Ph.d.-skolelederen udpeger ph.d.-vejledere i henhold til regler fastsat af rektor, godkender ph.d.-studerende efter indstilling fra repræsentanter for det videnskabelige personale i ph.d.-udvalget, forestår med inddragelse af ph.d.-udvalget planlægning af skolens uddannelse, herunder internationale ophold, forestår med inddragelse af ph.d.-udvalget løbende evalueringer af skolens aktiviteter og indstiller til dekanen om opfølgning på disse evalueringer.

Kapitel 10. Studienævn

§ 48. Dekanen nedsætter studienævn for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning. Studienævnene nedsættes i overensstemmelse med en studienævnsstruktur, der er godkendt af rektor. Der kan nedsættes studienævn for en enkelt uddannelse, studienævn for dele af en uddannelse og studienævn fælles for flere uddannelser.

Stk. 2. For uddannelsen Master of Public Health kan rektor beslutte, at der i stedet for et uddannelsesudvalg nedsættes studienævn i henhold til stk.1. 

§ 49. Dekanen fastsætter antallet af medlemmer i de enkelte studienævn, dog mindst 4 og højst 10 medlemmer. I særlige tilfælde kan dekanen dog fastsætte et højere antal af medlemmer i studienævnet. Hvert studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende. Sammensætningen af studienævnet skal så vidt muligt afspejle de uddannelser, studienævnet dækker.

§ 50. Studienævnets opgaver følger af universitetslovens § 18, stk. 4.

Stk. 2. Studienævnet skal udarbejde en forretningsorden ud fra standardforretningsordenen, jf. § 22, stk. 6.

§ 51. Studienævnet vælger af sin midte blandt det videnskabelige personale en formand og blandt de studerende en næstformand. En studieleder, der ikke er formand for studienævnet eller medlem af studienævnet, deltager i studienævnets møder som observatør.

Kapitel 11 - Ph.d.-udvalg

§ 52. Dekanen nedsætter et ph.d.-udvalg for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes indflydelse på ph.d.-uddannelsen. Dekanen fastsætter antallet af medlemmer i det enkelte ph.d.-udvalg, dog mindst 4 og højst 10 medlemmer. I særlige tilfælde kan dekanen dog fastsætte et højere antal af medlemmer i ph.d.-udvalget. Hvert ph.d.-udvalg består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de ph.d.-studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de ph.d.-studerende.

Stk. 2. Ph.d.-udvalget indstiller en formand blandt ph.d.-udvalgets videnskabelige personale og næstformand blandt ph.d.-udvalgets studerende til dekanen.

§ 53. Ph.d.-udvalgets opgaver følger af universitetslovens § 16 b, stk. 2.

§ 54. Ph.d.-udvalget skal udarbejde en forretningsorden ud fra standardforretningsordenen, jf. § 22, stk. 6.

Kapitel 12. Valg

§ 55. Rektor udarbejder en valgstatut med regler om udøvelse af valgret og om afholdelse af valg til bestyrelsen og de øvrige i vedtægten fastsatte råd, nævn og udvalg. Bestemmelser om suppleanter og valg heraf fastsættes i valgstatutten, jf. dog § 12, 3. pkt. Valgstatutten godkendes af bestyrelsen.

Kapitel 13. Eksterne samarbejder, integrering af eksterne enheder og særlige enheder inden for universitetet

§ 56. Rektor kan, efter bemyndigelse fra bestyrelsen, indgå samarbejde med enheder uden for universitetet og forberede aftaler om integrering af eksterne enheder på universitetet.

§ 57. Bestyrelsen fastsætter den nærmere regulering af:

  1. samarbejder eller sammenlægninger, som er etableret med ministeriets godkendelse, jf. universitetsloven § 31
  2. enheder under universitetet som med ministeriets godkendelse styres efter regler, som afviger fra universitetslovens bestemmelser.

§ 58. Biotech Research & Innovation Center - forkortet BRIC - er den 1. januar 2005 integreret som en særlig forskningsenhed under Københavns Universitet.

Stk. 2. BRIC reguleres af en selvstændig vedtægt. Vedtægten skal godkendes af Københavns Universitets bestyrelse og BRIC's rådgivende bestyrelse.

Stk. 3. BRIC's rådgivende bestyrelse rådgiver den daglige ledelse samt behandler budget, årsregnskab og årsberetning. Endvidere udpeger den rådgivende bestyrelse medlemmer til BRICs videnskabelige rådgivende udvalg.

Stk. 4. Den daglige ledelse af BRIC varetages af en direktør efter bemyndigelse fra rektor. Direktøren ansættes af rektor efter indstilling fra BRIC's bestyrelse. Direktøren tegner BRIC, godkender samarbejder og kontrakter mv. samt fastsætter bedømmelsesudvalg.

§ 59. Nordisk Institut for Asien Studier - forkortet NIAS - er den 1. januar 2005 integreret som et fagligt selvstændigt, nordisk forskningsinstitut under Københavns Universitet.

Stk. 2. NIAS reguleres af en selvstændig vedtægt. Vedtægten skal godkendes af Københavns Universitets bestyrelse.

Stk. 3. Den overordnede ledelse af NIAS, herunder fastlæggelse af overordnede retningslinjer, godkendelse af budget og regnskab, godkendelse af samarbejder og kontrakter mv. samt indstilling af bedømmelsesudvalg, varetages af NIAS' bestyrelse.

Stk. 4. Den daglige ledelse af NIAS varetages af en direktør, som ansættes af rektor efter indstilling fra NIAS' bestyrelse.

§ 60. "Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi” (forkortet IFRO) er oprettet (som daværende ”Fødevareøkonomisk Institut”, FOI) pr. 1. januar 2004.

Stk. 2. IFRO reguleres af en selvstændig vedtægt. Vedtægten samt senere ændringer heri skal godkendes af Københavns Universitets bestyrelse og IFRO's bestyrelse efter høring af de berørte ministerier.

Stk. 3. IFRO’s bestyrelse rådgiver den daglige ledelse om instituttets strategi og langsigtede virksomhed og udvikling samt behandler instituttets budget og drøfter årsregnskab og årsberetning. Endvidere kan bestyrelsen nedsætte rådgivende udvalg.

Stk. 4. Den daglige ledelse af IFRO varetages af en institutleder efter bemyndigelse fra Dekanen for SCIENCE. Institutlederen ansættes af Dekanen efter indstilling fra et ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra IFRO’s bestyrelse og Dekanen. Institutlederen ansætter og afskediger instituttets medarbejdere i henhold til bemyndigelsen. Institutlederen orienterer løbende IFRO’s bestyrelse om instituttets virksomhed og organisation.

Stk. 5. Beslutning om ændring af nærværende bestemmelse skal godkendes af videnskabsministeren efter høring af de berørte ministerier.

§ 61. Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (S&L) er oprettet pr. 1. januar 2004 af daværende Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling, daværende Miljøministerium og daværende Undervisningsministerium i henhold til universitetslovens § 31, stk. 1, ved en fusion af Forskningscentret for Skov & Landskab, KVL’s Institut for Økonomi, Skov og Landskab (ekskl. Økonomi- og Læringssektionen), Skovskolen og Danida Skovfrøcenter.

Stk. 2. S&L reguleres af en selvstændig vedtægt, som skal godkendes af Københavns Universitets bestyrelse og S&L’s centerbestyrelse efter høring af de berørte ministerier.

Stk. 3. S&L har en centerbestyrelse, der rådgiver centerlederen og efter delegation fra dekanen for Dekanen for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet behandler beslutning om centrets strategi, arbejdsprogram, budget, årsregnskab og årsberetning inden for universitetets rammer.

Stk. 4. Den daglige ledelse af S&L varetages af en centerleder efter bemyndigelse fra Dekanen for Det Natur- og biovidenskabelige Fakultet. Centerlederen udpeges for 4 år af gangen af Dekanen for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Kapitel 14. Økonomi og regnskab

§ 62. Universitetet er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v.

Stk. 2. Årsrapport og regnskab opstilles efter regler, der fastsættes af ministeren.

§ 63. Universitetets årsrapport revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 2. Universitetets bestyrelse antager en statsautoriseret revisor som intern revisor (institutionsrevisor) til varetagelse af de opgaver m.v., som er aftalt mellem ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og rigsrevisor i henhold til § 9, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven) og Universitetslovens § 28, stk. 3.

§ 64. Universitetets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrapport, der omfatter resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og af rektor.

Kapitel 15. Vedtægtsændring

§ 65. Københavns Universitets bestyrelse udarbejder universitetets vedtægt og ændringer heri, som godkendes af uddannelsesministeren.

Kapitel 16. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 66. Vedtægten træder i kraft den 28. april 2013.

Vedtaget af bestyrelsen den 24. januar 2013.